Tak for 2025

Tak tak tak for opmærksomheden. Ordet tak, har jeg ladet mig fortælle, stammer fra takstræets giftige blade, eller var det takstregulering? Yderst giftigt for mennesker og især for husdyr som heste og hunde – eller regulering af fjernvarmeudgifter. Eller kommer tak egentlig fra takt – den rytme man finder, når man skylder andre mere end man kan betale tilbage? Tak for al den tid, jeg har haft i år til at lave kunst og arbejde sammen med så mange fede mennesker. Og tak for, at min dreng er kommet ind på Børnepsykiatrisk. Tak for, at jeg siden sommerferien har kunnet være hjemme med ham, også selvom det har ændret rytmen i mit arbejde og min tilstedeværelse. Tal for at trods denne pause i kunstproduktionen var 2025 fyldt med interventioner, udstillinger og forskning. Tak til udstillingsstederne Tak til Hvidovre Hovedbibliotek for at huse Hvidovre gør gode tider bedre (jan–feb) og lade mig genskrive lokal forstadshistorie gennem AI-genererede billeder. Tak til KH7 Artspace i Aarhus for at invitere mig ind i Where the Walls Weep Sugar (mar). Tak til Skene i Malmø og kurator Kevin Malcolm for pladsen i At the Edge II (mar–apr) sammen med Jamila Drott, Maxime Hourani og Maia Torp Neergaard. Tak til Boston Cyberarts, Or Gallery i Vancouver og The Living Arts and Science Center i Lexington for at tage imod Diffused States (apr–jul) på den nordamerikanske turné. Tak til Bunkier Sztuki i Kraków og kurator Kristian Handberg for at vise Monuments of a Fictional Past (maj–aug) under Three Seas Art Festival. Tak til Rundetårn for at inkludere mit bidrag i The Good, the Lost, and the Beautiful (jun–aug) som del af udstillingen De Tabte Runesten. Tak til Kunsthal Aarhus for rammerne om Aarhus’er #1 (jun–nov). Tak til Emilio Hestepis for samarbejdet om dette kapitel i Frihed, lighed og hiphop, inklusiv den legale graffiti-væg og byttebutikken – og tak til Anders Reventlov og co. for at male den graffiti, AI ikke kunne forestille sig. Tak til internettet for at agere galleri for None of These Images Are of Me (aug) – mine AI-genererede selvportrætter. Tak til Sophienholm Kunsthal for lyset i mørket med Nyt Lys 25 (nov). Tak til Captive Portal og kurateringen Tak til Andrian og Emil for at kuratere Kiosque de l’In-visible (maj–sep), og tak til det offentlige rum for at lægge græs til. Tak til Kassandra Wellendorf og Kristin Veel for at udforske overvågning og hjemmet i HomeCTRL (sep). Tak til Emil Torp-Rasmussen, Selma Harboe & Filippa Maria Søndergaard Sørensen for at kuratere xÆTER (dec), og tak til mørket for at lade video og lyd træde frem. Tak til forskningen Tak til HAIC-III og Københavns Universitet for mit ph.d.-stipendium og muligheden for at forske i “Human-AI Collaboration” fra min 50-års fødselsdag. Tak til Aarhus Universitet for taletid ved HAIC-III åbningsseminaret om AI & Identity (mar). Tak til publikum ved Prompt me up (feb) for diskussionen om kontrol og kreativitet. Tak til de lyttende ører ved min Friday Lecture på Aarhus Universitet (jul) om “Elektronisk længsel og mulig fejlanvendelse”. Tak til The Performance Bulletin på Den Frie og Or Gallery for de gode artist talks. Tak for ordene Tak til læserne af mine blog-essays om institutionskritik, sensibilitetsfælden og centrummets provinsialisme. Tak til Mikrofest og Atlas Mag for henholdsvis distribution og anmeldelse af Jeg er en mislykket kunstner. Tak for alt det, der forblev ugjort, fordi jeg skrev tekster på min telefon som værn mod verdens tilfældigheder. Tak til AI for stavekontrol, kommatering, irriterende omskrivninger af mine tekster jeg ikke bad om der tvang mig til at skrive det hele om igen. Tak for rammerne og rummeligheden hvor den var Tak til KUA for at jeg har kunnet sygemelde mig – og tak til min vejleder Kristin Veel, Søren Pold og Malthe Stavning Erslev. Tak til BKF Mentor-ordningen – og tak for, at ingen meldte sig til at bruge mig som mentor. Tak til ældre kollegaer, der føler et slægtskab, og yngre, der ikke forfalder til generationstænkning. Tak til Statens Kunstfond for arbejdsroen og kollegaskabet. Tak til alle der fyldte vores lejlighed da jeg blev 50. Tak til de anonyme, der bidrager til open source-software og online forummer. Dem, hvis idéer jeg har lånt uden at vide det. Dem, der har lånt mine idéer. Dem, der deler deres viden frit. Og dem, der giver en hånd, når der er brug for det. Tak til dem, jeg fik lov til at hjælpe, og dem jeg ikke kender endnu, men som har lidt de samme idéer. Dem, der hjælper, når det kniber med kræfter og tid. Og dem, der ikke hjælper, fordi de har nok at se til selv. Tak til dem, som ikke tager sig selv for højtideligt. Dem, der ser, at humor og kritik kan være to sider af samme sag. Dem, der er utilfredse med verden, og dem, der gør det så godt de nu kan, med det de har. Tak til dem, der ikke er helte. Tak til dem, der arbejder kunst-politisk, og dem der gerne ville. Dem, der ser, at kunst-politik er en del af en større politik, og dem, der laver kunst-politisk eller ej uden at vide det. Til dem, hvis tanker irriterer mig nok til selv at skrive, og dem der skriver, så jeg forstår noget, jeg ikke selv kan formulere. Dem der elsker lister, og dem uden mådehold. Tak for alle de idéer, der plager mig, og gør, at jeg altid har travlt. Tak til de fonde og institutioner, jeg forholder mig kritisk til, og som stadig støtter mig – fordi de ved, at kritik kommer af høje håb til dem. TAK Tak til Tania Ørum. Katrine Malinovsky. Mathias Borello. Hannah Mathiesen Keegan. Michael Bolt Fisher. Brian Sørensen. Peter Ole Pedersen. Anne Riis. Simone Juel Jantzen. Camilla Birgitte Munch. Siri Christine Wahlberg Feil. Vigga Bang-Larsen. Molli Balling-Hauge. Julie Rose Rahbek. Frida Nora Hornbæk Eriksen. Simon Hardis. Lisa Strømbeck. Lai Yi Ohlsen. Lani Asunción. Jazsalyn. Caroline Sinders. Roopa Vasudevan. hannah holtzclaw. Will Owen. Mathilde Duus. Frida Retz. CC Brogaard. Geobit. Louis Andre Jørgensen. Ida Kvetny. Sidsel Bonde. Luxusmusklen. Louise Vind Nielsen. Jeppe Krogsgaard. Tak til Den Frie Udstillingsbygning. Roskilde Bibliotek. Billedkunstnernes Forbund. Kunstnersammenslutningen Jylland. Grønningen. Tak til Obel Family Fund. Ny Carlsbergfondet. Augustinus Fonden. C.A.C Fonden. Knud Højgaards Fond. Lemvigh-Müller Fonden. Spar Nord Fonden. Det Obelske Familiefond. Salling Fondene. 15. Juni Fonden. A.P. Møller Fonden. Lizzie & Mogens Staal Fonden. Beckett-Fonden. Axel Muusfeldts Fond. Toyota-Fonden. Kulturrådet. Malmö stad. Region Skåne. Københavns Kommune. Aarhus Kommune. Tak til Night School for Data Fluencies. DATA/FFECT. Data Fluencies Theatre Project. Data Fluencies Pedagogies. Emerson College. York University. VIA University College. Goldsmiths College. Det Kongelige Danske Kunstakademi. Fynske Kunstakademi. Uncertain Archives. Tak til Salling. Batch Productions. Ice Screen Printing. Café Kunsthal. Hetzner. PicoCMS. Tak til serveren i kælderen. Vindmøllerne der driver den. De genbrugte GPU’er. Flux.dev. Stable Diffusion. SDXL. LoRA-modellerne. ComfyUI. Den langsomme internetforbindelse. Min gamle ThinkPad. USB-kablet der nogle gange virker. 3D-printeren der altid skal kalibreres. XPS-skummet. Jesmoniten. Spartlen. Malingen. Tak til kaffen. Den lokale Netto. Cyklerne når de ikke er flade. DSB undtagen når de ikke kører. Tak til alle der trykkede like. Alle der ikke trykkede like men læste alligevel. Alle som scrollede forbi men følte noget. Følgerne på Instagram. Følgerne på Mastodon. De der stadig bruger Facebook. De der sendte en mail. De der ikke sendte en mail men tænkte på det. Tak til alle dem der har tilbudt hjælp og solidaritet, men som jeg ikke har magtet at tage imod. Tak til gamle venner jeg ikke har set men gerne ville. Tak for alle de gode udstillinger jeg har set, og dem jeg gerne ville have set men ikke nåede. Tak til mine kollegaer i Statens Kunstfond. KIOF. Alle ansøgere. Også dem vi ikke kunne støtte. Tak til Aalborg Stadsarkiv. Art Hub Copenhagen. Radar Contemporary. Meter. Artsy. e-flux. Art Matter. Kulturkupeen. Kunstkritikk. Tak til Fredagslekturen. Alle der mødte op. Alle der ikke mødte op men så optagelsen. Tak til familien. Tålmodigheden. Hospitalspersonalet. Lægerne. Sygeplejerskerne. Sosu’erne. Vuggestuen. Børnehaven. Skolen. Lærerne. Børnepsykiatrisk afdeling. Tak til Københavns Kommune for at gøre mit liv en smule mere socialrealistisk. Tak til overboen der ikke klagede over serverstøjen. Pakkemanden der får en kop kaffe en gang imellem. Skraldemanden. El-installatøren. VVS’eren. Tak til dem der brokker sig og dem der bare tager det. Tak til de anonyme graffiti crews. De kollektive signaturer. De roterende medlemmer. De der deler uden at eje. De der bygger uden at sælge. Tak til graffitien på togene. Graffitien på væggene. Den lovlige graffitivæg. Den ulovlige graffiti jeg aldrig har lavet og intet ved om. Tak til bænkebidere, krebsdyr og invasive arter uden dansk pas.Tak til alle de dyr, vi kalder skadedyr, fordi de trives i vores menneskeskabte verden. De planter, vi kalder ukrudt, og den natur, vi kalder unaturlig. Tak til Thorkild Simonsen (kontrafaktisk). Jakobine Fridtjof (fiktiv). Marc Johnston (spekulativ). DJ Dynamic (imaginær). Nalla (hypotetisk). Kong Sommer (alternativ). Tak til alle de kontrafaktiske borgmestre. Alle de fiktive rappere og hjemmelavede mixtapes. Alle de spekulative og kontrære arkitekter. Alle de imaginære kollektiver og samfund. Alle de alternative og uskrevne historier. Tak til fejlene i algoritmerne. Glitchene i outputtet. Hallucinationerne i modellerne. Bias i datasættene. Det amerikanske og kinesiske træningsdata der ikke ved hvad dansk provinsby er. Tak for ting og sager jeg ikke kan sætte min finger på. Tak til dem der læste hele denne liste. Dem der skimmede. Dem der stoppede her. Tak til de mange som jeg også burde have nævnt. #stuffiwonderabout #tingjegspørgermigselvom

Kristoffer ørum @Oerum