Denne liste er ikke et manifest fra et “vi”, men noget af mit personlige håb lagt frem til fællesskabet. Det er en øvelse i strategisk naivitet; et forsøg på at insistere på at blive ved med at drømme om det, der virker umuligt i den nuværende logik.
Til Kunstnerne
- Jeg ønsker, at kunstnerne selv tager ordet i offentligheden, så vi får flere nuancer frem for kun at høre kuratorer og presse.
- Gid kunstnere i by og på land kan se hinanden som kollegaer frem for konkurrenter.
- Lad de kunstnere, der har overskud, dele gavmildt med deres kollegaer, når muligheden byder sig.
- Jeg drømmer om, at vi udvikler frie arbejdsformer, der gør os mindre afhængige af institutionernes godkendelse.
- Lad dem, der kan, prioritere det kunstneriske vovemod højere end den strategiske karriereplanlægning.
- Jeg håber, at generationerne vil tale sammen og hjælpe hinanden frem i stedet for at bekrige hinanden.
- Må respekten blomstre på tværs af uddannelser, så akademikeren og autodidakten mødes som ligeværdige.
- Gid kommunerne vil frede byens og landets åndehuller og sikre billige arbejdsrum frem for mere luksusbyggeri.
- Jeg drømmer om, at mangfoldighed bliver en levet praksis i vores fællesskaber, og ikke kun en tekst om inklusion i ansøgningerne.
Til De Kunstnerdrevne og Græsrødderne
- Jeg håber på stærke bånd mellem lokale og globale græsrødder i en fælles accept af forskelligheder og fælles interesser.
- Lad os se hinanden som et fælles økosystem, hvor vi står stærkere ved at løfte i flok.
- Må vi blive bedre til at dele viden og bruge vores platforme til at pege på hinanden.
- Jeg håber, at græsrødderne finder selvtilliden til at være et reelt alternativ frem for “lillebror” til institutionerne.
- Lad os opfinde helt nye måder at vise kunst og være sammen på i stedet for blot at mime galleriernes hvide vægge.
- Jeg drømmer om, at vi inviterer fagfolk fra helt andre områder ind i projekterne, så vi udfordrer vores egne rutiner og udvider kunstens rækkevidde.
Til Markedet og Gallerierne
- Må gallerierne lægge hus til eksperimenter og underligheder i pauserne mellem de kommercielle udstillinger, de lever af.
- Jeg drømmer om, at gallerierne opretter lønnede jobs til kunstnere med ukommercielle praksisser for at støtte bredden.
- Må galleristerne være trofaste partnere, der bliver ved kunstnerens side, også når vinden vender.
- Gid markedet vil eksperimentere med nye formater, så kunsten kan nå ud til dem uden store formuer.
- Jeg håber, at vi bruger de digitale platforme til at dele viden bevidst, uden at lade algoritmerne diktere, hvad der tæller som relevant.
Til Fondene og Systemet
- Jeg håber på en decentralisering, hvor vi styrker de mange små steder frem for at skabe flere mega-institutioner og gigantiske events.
- Jeg ønsker, at støttekronerne flyder direkte til kunstnernes liv og værk frem for til tung administration.
- Jeg håber, at fondene vil vise tillid og støtte kunsten på dens egne vilde præmisser uden krav om politiske dagsordener.
- Lad professionalisering handle om kunstnerisk kvalitet og dedikation i stedet for evnen til at udfylde skemaer.
- Jeg håber, at institutionerne og vækstlaget tænkes sammen, så midlerne og viden kan flyde frit imellem dem.
- Må midler og strukturer planlægges med langsigtet bæredygtighed for kunstens liv, og ikke kun for effekten af den næste festival.
Til Museerne og Kunsthallerne
- Jeg håber, at vi tør skabe og vise værker, hvor materialer og skala er i balance med menneskers tid og opmærksomhed.
- Lad demokratiet leve på udstillingsstederne, så de fungerer som eksperimentarier for kollektiv ledelse og flade strukturer.
- Må institutionerne ansætte kunstnere i ledende stillinger og ikke kun bruge dem som råstof til udstillingerne.
- Jeg drømmer om, at vi eksporterer det unikt lokale og særprægede i stedet for at tilpasse os en international skabelon.
- Gid kuratorerne får tid til at forlade kontorerne for at møde kunsten og kunstnerne ude i værkstederne.
- Må museerne turde dyrke deres egen særlige niche frem for at jage de samme trends som alle andre.
- Jeg ønsker færre sikre succeser og flere modige satsninger på det glemte og det risikable.
- Lad os genopdage skattene i magasinerne og de lokale kunstnere frem for altid at jagte den næste dyre låneudstilling.
- Jeg håber på en formidling, der inviterer alle ind med et varmt og menneskeligt sprog.
- Lad os udvikle en praksis, der tager ansvar for ressourcerne, uden at gå på kompromis med kvaliteten og eksperimentet.
Til Kritikken
- Gid der findes midler til en fri kritik, så anmelderne ikke er nødt til at tjene deres løn hos dem, de skal bedømme.
- Jeg ønsker en kritik, der gør os klogere med viden og argumenter frem for løse fornemmelser.
- Må kritikerne få modet til at gå imod strømmen og punktere hypen, selv når markedet og institutionerne jubler.
- Jeg vil selv opsøge kritik fra kollegaer og publikum – også når den er ubehagelig – for at udfordre mine egne vaner.
- Jeg drømmer om kritikere, der betragter deres egne tekster som æstetiske objekter på linje med værkerne, og tager ansvar for formens magt.
Til Den Offentlige Samtale
- Jeg drømmer om, at kunsten bliver en naturlig del af samfundsdebatten og ikke gemmes væk i livsstilstillægget.
- Må kulturjournalisterne blive ved pennen som kritiske stemmer, i stedet for at ende som kommunikationsfolk og spindoktorer.
- Må kunstnerne og andre fagfolk være med til at sætte dagsordenen i medierne sammen med journalisterne, så samtalen bliver dybere og rigere.
- Jeg håber, at vi som fagfolk forpligter os til at øve os i at tale og skrive, så flest muligt mennesker kan forstå det, helt uden indforståede koder.
Til Mig Selv
- Jeg ønsker modet til at indrømme mine fejl uden at blive selvoptaget.
- Jeg ønsker at finde arbejdsformer, der sætter mig fri af institutionernes tunge logik uden at flygte fra det fælles ansvar.
- Må jeg turde omfavne mine egne modsigelser uden at miste handlekraften eller håbet om, at jeg kan forandres.
- Jeg vil igen øve mig i at slippe ideen om geniet og give plads til tvivlen som en styrke.
- Jeg håber, at jeg tør lege og fejle uden hele tiden at skele til det færdige resultat og andres meninger.
- Jeg vil udforske teknologien i min kunst uden at lade den styre værkets retning eller erstatte det menneskelige nærvær.
- Må jeg finde ro i de perioder, hvor intet sker, og livet står i vejen for kunsten.
- Jeg håber, at jeg også næste år tør håbe på alt dette og meget mere, selvom intet på denne liste er ankommet.
#stuffiwonderabout #tingjegspørgermigselvom
