Mange har spurgt mig, hvad en kunstnerisk ph.d. egentlig er, og hvad jeg skal lave de næste tre år. Derfor har jeg skrevet fire små tekster, der giver indblik i hvad en kunstnerisk ph.d. indebærer, hvordan det ser ud i Danmark, min egen specifikke situation, og hvordan jeg selv håber at gribe det an.
Jeg er netop begyndt på en kunstnerisk ph.d., men jeg leder stadig efter de rette ord til at forklare, hvad det egentlig indebærer – både for andre og for mig selv. Hvordan forener man kunstnerisk praksis med akademisk forskning, og hvad betyder det for måden, vi tænker viden på?
Den kunstneriske praksisbaserede ph.d. (også kaldet “practice-based” eller “practice-led research”) opstod i 1980’erne og udviklede sig videre i 1990’erne. Den fik først fodfæste på britiske institutioner som University of Portsmouth og University of Middlesex, der omkring 1990 begyndte at anerkende kunstnerisk praksis som en legitim forskningsmetode. Australien fulgte trop med programmer på universiteter som Queensland University of Technology.
I 2000’erne bredte idéen sig til Skandinavien, Holland og andre europæiske lande. I USA har udviklingen været langsommere. Grundtanken bag en kunstnerisk ph.d. er at balancere kunstnerisk produktion med akademisk skrivning, hvor begge dele betragtes som centrale for forskningsprocessen. Men hvordan finder man en god balance mellem de to, og hvilke nye former for viden kan udspringe af denne kombination?
